SĂĄ er det tid til, roadtrip gennem Europa i minibus, en ferieform du sent vil glemme og som fører dig gennem Europas, smukke landeveje i omrĂĄder du ikke anede eksisterede. Roadtrip gennem Europa i minibus er frihed, eventyr og store oplevelser! Saml dine 5 bedste venner eller veninder, køb en billigt minibus og ta’ afsted ud i det blĂĄ!
Jeg har selv gjort det med 5 af mine bedste venner og det var helt klart noget at det hyggeligste og mest spontane måde at se Europa på. Hvis I vil holde det på et billigt plan, vil jeg anbefale at holde jer mod øst, og her er masser at komme efter!
Lidt Planlægning
Vi har gode erfaringer med at tilbringe weekender i de større byer som Prag, Krakow, Bratislava, Budapest og så ellers derimellem kører efter lyst og intuition, hvor end man lyster og finder sig tilpas. Sørg for i alle er enige om formål med turen så ikke i opnår uenighed om rejsen og bliver uvenner.
Minibussen
Find jer en minibus evt. via dba.dk og her er nogle modeller der kunne være passende alt efter temperament.
I skal finde jer en 8-9 personers bus, som alle med alm. kørekort må køre. Sørg for at have min. 1 pers. med som har forstand på brugte biler, når i skal finde jeres perle! Husk jo flere I tager med i bussen desto billigere transport udgift får I og I kan evt. sælge bussen når i kommer hjem igen.
Lidt økonomi:
- Indkøb af 9 pers. Minibus: 10.000-30.000 (alt efter stand)
- Forsikring (alt efter model og selskab)
- Vægtafgift (alt efter model)
- Anlæg brugt/billige (køb brugt eller lån hos evt venner der har gammelt liggende)
- Diesel / Benzin udgift (afhænger selvfølgelig af jeres route.)
- Campingplads udgifter
- Lir – lamper, tæpper og andet geil!.
Vi laver endnu en tur af denne type igen i år på 2 uger og bemærk, hvis du og dine venner skulle finde på denne rejseform vil i helt sikkert sætte alt til side endnu en gang og gøre alt for at komme af sted igen!
Uddrag fra Andreas Bredgaards rejsemails hjem til lille Danmark fra bjerget Aconcagua
Velkommen til kulde
Endelig oprand dagen, og det var tid til at tage hul paa vores store og spandende bjerg-bestigningseventyr. Det betød farvel til intense bordtenniskampe i solen, badning i poolen, slendreture og restaturantbesog i varme Mendoza samt general afslapning, og det var et goddag og velkommen til kulde, bjerge og storslaaet natur.
Bjerge og storslaaet natur
Det hele startede dog forholdsvist roligt – dag 1 stod paa moede med gruppen, middag, gennemgang og leje af udstyr samt lidt briefing om hvad der ventede os.
Den forste store udfordring
Den forste store udfordring var paa programmet. Vi skulle gaa 25km fra Confluence i 3300 meters hojde til Base Camp, som laa i 4200 meters hojde. Vi gik 9 timer i kurperet terraen, vindstyrke op mod 35 m/s, stoev , sne og hagl jernede mod vores ansigtiger og det var hundekoldt. Hverken guider eller vejrudsigten havde forventet denne massive vind og ekstreme kulde (minus 7 grader og vind i orkanstyrke er koldt ifort tynde bukser og en tynd vindjakke) saa vi havde paa ingen maade tilstraekkeligt med toej paa, og vi var derfor en udmattet og forfrossen gruppe der sent naaede frem til Base Camp. Kulden og blaesten kombineret med den tyndere luft bevirkede, at jeg denne aften virkelig folte mig skidt tilpas. Den efterfolgende morgen havde jeg det dog bedre.
Fra Base Camp
Vi bevaegede vi os op mod toppen, fra Base Camp til Camp 1, Camp 1 til Camp 2 og endeligt fra 2 til Camp Berlin, som var den sidste camp inden topforsoeget. I alt steg vi fra Base Camp i 4200 meters hojde til Camp Berlin i 6000 meters hojde. Luften blev vaesentlig tyndere, hvilket kom til udtryk i form af hovedpiner og aandenod ved blot den mindste fysiske bevaegelse. I disse dage havde jeg en hvilepuls paa cirka 110 (normalt ligger den paa omkring 60) - mit hjerte var bestemt kommmet paa ektraarbejde! Disse dage var utrolig haarde. Vi gik 4 timer hverdag, med en sardeles tung opbakning, der virkelig hev i skulderne, i en tyndere og tyndere luft paa nogle stejle bjergsider – naeppe en behagelig kombination!
Den hĂĄrde dag mod toppen
Der skulle smeltes sne, saa vi kunne faa en masse vaeske paa den harde dag. Forud ventede der 8 – 9 timers gang til toppen og omkring det halve timeantal ned.
Jeg vaagnede med en dungrende hovedpine, de 6000 hojdemeter havde bestemt sat sine spor paa mit helbred. Udover hovedpine havde jeg en voldsom kvalme, og jeg kunne naermest ikke klemme noget mad ned. Jeg var derfor en anelse nervos, da jeg kladte mig paa inde i teltet. Forud ventede der turens haardeste dag, og jeg var ikke optimalt korende. Men jeg fik mine 4 lag toj paa, saa jeg kunne modsta de omkring 20 minusgrader og den haarde nattekulde, der herskede udenfor. Jeg fik mine dobbeltlag plastic stovler bundet, skibrillerne sat paa mit hue-indpakkede hovede og tasken ordnet. Jeg var klar! Blot for at eksemplificere hvor koldt det var, kan jeg fortalle, at jeg paa paa haenderne havde et par tynde indervanter, et par skivanter, en derpaa storre fleeceluffe og til sidst en kampe goretexluffe. Det var mig helt umuligt at bruge disse kampe haender til noget, men funktionen var simpel: de skulle holde mine fingre varme. Et par dage forinden matte en japansk mand gaa ned fra bjerget med alvorlige forfrysninger i haender og paa naesen, saa det var med respekt, jeg passende klaedte mig paa.
1 time senere i 6650 meters hojde, blot 312 hojdemeter fra toppen, men stadig 5 timers gang tilbage, blev der sat en stopper for min videre faerd. Jeg kastede op endnu en gang, denne gang mere alvorligt, og det ville vaere uansvarligt at lade mig fortsaettte. Jeg laa i flere minutter, komplet og fuldstaendig udmattet og var dybt knust. Min drom om at staa paa toppen braste, men jeg vidste, det var det rigtige beslutning min guide havde truffet. Jeg fik sagt farvel og held og lykke til Thomas og resten af gruppen. Jeg blev bundet fast i en snor, da jeg var en anelse svimmel og ikke helt sikker i min gang, og blev derefter fort ned til Camp Berlin af en guide, hvor to andre fra gruppen, Paul og Eerke ventede. De havde givet op nogle timer forinden.
I saa lang tid har jeg vaeret opsat og indstillet paa at skulle gennemfore og naa toppen paa dette famose bjerg, men grundet min daarlige tilstand var det farligt at fortsatte. Eftefolgende er jeg glad for min beslutning om at gaa ned – det kan gaa galt i disse hojder. Mens vi var paa bjerget forekom der to dodsfald. En polak der forsvandt samt en 51-aarig amerikaner, der fik et hjeranfald blot et par hundrede meter fra Camp Berlin. De lyttede ikke til deres krop, og de blev vidnesbyrd paa, at det kan gaa grueliog i de hojder.
Knoklemodus - Skridt for skridt
Det er fedt at vaere i knoklemodus, at boeje nakken og gaa. Skridt for skridt, og vide, at hvis jeg fortsaetter laenge nok, og ikke giver op, saa naar jeg toppen, hvor jeg kan se ud over landskabet – landskabet, der ligesom tilvaerelsen forandrer sig, naar man ser det fra oven. Hvis ikke man har provet det, har man kun levet halvt!
Andreas i knoklemodus
video'en her er dog fra et af andreas's andre eventyr Island Peak, men nyd den anyway!
Jeg er lige stødt på denne film, som skulle handle om en familie der dropper den almene familihistorie og begiver sig ud i på ultimative rejse. Far mor og 9 unger vokser de op i en camper og lærer om livet fra oplevelser frem for på skolebænken. Jeg tror ikke filmen er kommet til os i nu, men den står i hvert fald på min liste over film der skal ses snarrest :)
Træt af Margueritruten i lille Danmark så tag til Bolivia, hvor du kan springe på en cykel og træde verdens farligeste cykkeltur, som mange opdagelsesrejsende vælger at gøre, når de er ved Bolivias hovedstad LA Paz.
Her kan du begive dig ud på en cykeltur, som du sent glemmer og mærke blodet pumpe rundt mens adrenalinen får fuld gas!
Husk cykelhjelm!
Verdens farligeste cykkeltur – Bolivia, nær La Paz
Jeg har set de 2 film The beach og Into the wild som inspiration til egne kommende bedrifter og ellers bare for god underholdning skyld!
Into The wild
Filmen handler om rejselyst, forældre oprør, selvstændighed, eventyr og det at leve livet på sin egen måde.
Christoffer stikker af fra sine forældre og en tilværelse han ikke kan udstå. Efter lang tid i materialismens verden og normer han overhovedet ikke passer ind i, begiver han sig ud på en lang rejse, af sted efter nye eventyr og ind i sin egen identitet.
Christoffer rejser gennem USA kun med sin taske på ryggen og oplever USA, Mexico og ikke mindst Alaskas hårde virkelighed, hvor han lever i en forladt bus i ødemarken helt alene og her kommer han aldeles tæt på den rå naturen.
Filmen har mange menneske/livs-filosofiske indput og virkelig mange tankevækkende aspekter, men hav tid og overskud, nĂĄr du sætter DVD’en pĂĄ og se dig i Christoffers stol, sĂĄ tror jeg du vil fĂĄ mest ud af filmen.
Into The wild Trailer
The Beach
The Beach handler om en ung backpacker-rejsende der oplever asien og søger paradis pĂĄ jorden. Dette finder han sammen med sine rejsekammerater i en lille hemmelig ø, i det thailandske og her lever de som en lille familie, sammen med andre backpacker tilkommende. ø’en er hemmelig og byder pĂĄ de hvideste sandstrande, men mĂĄske er paradis ikke hvad vi tror det er.
Filmen har en masse fede inspirationer til rejsefolket og indput til backpacker livet og en ung Leonardo Dicaprio sætter tankerne i gang på dig som rejsende, og giver et bud på hvad vi egentlig søger på livets rejse.
The Beach Trailer
Begge film er jeg helt vilde med, sĂĄ hvis du vil have noget underholdende indput til dit rejseliv sĂĄ smid de 2 film ind i DVD samlingen og nyd dem.
Lagt online 2008-03-18
viser 26-30 af 35
Rejseinspiration / Inspiration til rejser
Så er det tid til at få lidt rejseinspiration og indput til dig og din rejse. Lidt rejseinspiration fra min hverdag serveret kortfattet til dig, der vil på eventyr, hvad enten det er jorden rundt eller en uge til syden. Inspiration til rejser kan findes overalt på nettet, i magasiner og på TV- så giv et pip, hvis du falder over god inspiration til rejser du, jeg og alle andre kunne have glæde af.